28/10/2026 0 Kommentarer
Arrangeret af Ærø Jazz: Julekoncert med Mads Mathias & Zier Romme i Ærøskøbing
Arrangeret af Ærø Jazz: Julekoncert med Mads Mathias & Zier Romme i Ærøskøbing

Traditionen tro inviterer Ærø Jazz Festival til julekoncert med fri entré, som en tak til byen og hele øen for en veloverstået jazzfestival.
Vi glæder os til at se så mange som muligt! I år får vi besøg af sangeren, saxofonisten og sangskriveren Mads Mathias, som inden sin store juleturné med DR Big Band lægger vejen forbi Ærøskøbing Kirke sammen med stjernepianisten Zier Romme. De to musikalske venner er vokset op med julens store soundtrack: Louis Armstrong, Ella Fitzgerald, Frank Sinatra og alle de andre. Med Mads’ varme fløjlsstemme og Ziers ekvilibristiske klaverspil fortolker de crooner-klassikerne og de udødelige danske julesange. Der bliver også plads til jule-soul og pop af blandt andre Donny Hathaway og John Legend, og til julesange fra Mads Mathias’ egen prisvindende hånd. “Danmarks førende mandlige jazzvokalist.” – Michael Bo, Politiken Forvent en intim og vedkommende koncert, der spreder julestemning og godt humør.
Tid: Lørdag den 28. november kl. 15.00 Sted: Ærøskøbing Kirke Pris: Fri entré, men du skal booke din plads på www.aeroejazzfestival.dk
Kærlig hilsen Ærø Jazz Festival
Kommentarer