Andagter

Søndag den 22. marts 2020 – første gang vi sender livestream på Ærø
Agnes Haugaard, Ø-præst
        
Optaget i Bregninge Præstegård i den sydlige solrige stue med Sven Havsteen-Mikkelsens altertavle (tripticon) ”Julenat” i baggrunden
Salmer:

salme: Den Danske Salmebog nr. 192 ”Hil dig Frelser og Forsoner”

sang Søren Huss, musik Chris Minh Doky

salme: Den Danske Salmebog nr. 750 ”Nu titte til hinanden”

sang Julie Bertelsen, musik Chris Minh Doky     
 
Fra ”100 salmer nr. 816”
Tove Ditlevsen 1939
START: ”Nu sænker Gud sit ansigt over jorden”
Komponist Lisbeth Eilrich Iversen 2015
Vers 2
”Og skærmende han lægger hånden over
Den gode jord, han skabte i sin glæde.
Han græder over vågne, kolde sjæle
Og kysser dyrene og børn, der sover.
Vers 3
O, lyt en kølig forårsnat i Norden.
Guds milde røst er vindens sagte susen,
Og evighed er lagt i blomsterånde,
Nu sænker Gud sit ansigt over jorden.”
 
Der er stille. Det er underligt.
Kirkerne på Ærø er nu låst og lukkede pgra. det, vi først troede var en ukendt forkølelsesvirus i et afgrænset område langt fra Ærø; men selv låste døre kan ikke binde os og håbets budskab om, at der er lys forude.
For får dage siden  var døren stadig åben i Bregninge Kirke i blid forårsluft og jeg gik med får, hunde, høns og moskusænder i den smukke præstegårdshave og tænkte, at om lidt vil jeg gå op i kirken og bede Fadervor med en ensom sjæl, der for alvor er isoleret uden Skype og PC´er.
I denne her situation bliver alle nok dybest set Socialdemokrater og Dronningetro, når vi ser, hvordan vores Dronning, Statsminister og hele sundhedssystemet tackler det. Husk nu på, hvad vi kan være bekendt, sagde Dronningen!
Takker vor Gud og Skaber for vores Skandinaviske velfærdsmodel, der bygger for ligeværd for alle skabninger uanset sygeforsikring eller ej – nøjagtig kristendommens budskab.
Vi er ved Midfaste – i midten af fasten og vi er på vejen til den påske og Den stille Uges Drama, der i år nok bliver helt anderledes end alle de år, mange af os kan huske.
Vi bliver måske smertelig gjort opmærksomme på, at det livets brød, som vi i mange år har troet, vi kan købe os til, er et vilkår eller et menneskelevet liv, som kan gøre meget ondt uanset alder, nationalitet, indkomst og uddannelse.
Vi er det land i verden, hvor flest lever alene – i storbyen, på rejse, ex pad og på arbejde.
Vi ser det, som et velfærdsfremskridt.
Kvinder kan klare sig selv og vi kan selv definerer begrebet fællesskab.
Det behøver ikke at være den biologiske familie.
Kan være venner, foreningsfællesskaber, fitness-fællesskaber eller digitale fællesskaber. Det fællesskab som også er Evangeliets virkelighed lige nu.
På trods af at så meget er udfordret, har hver tid sine bjerge at forcere og må vi håbe og bede til, at vi har styrke dertil i fællesskaberne rundt omkring og for os på vores ø.
Vi kan give omsorg på så mange måder via telefonopkald, for dem der ikke er på alle de digitale medier. Her midt i fasten, hvor vi hører om livets brød og det håb som udfordres alvorligt i en tid, som de fleste af os aldrig har prøvet. Dagene er så solrige og alt blomster, mens lyset vender tilbage – befriende og samtidig måske der, vi får øje på andre ting i livet ”Jeg er livets brød”! Der kommer igen en dag, hvor vi kan være sammen og holde om. Hvornår den kommer, ved ingen af os lige nu.
Lad ikke frygten tage over. Vær der for dit medmenneske.
I tro, håb kærlighed; men størst af dem er kærligheden.
Herre, vor Gud, giv os håb og medmenneskelig nærvær til at løfte denne svære tid sammen.
Lad os inddrage andre i vores overskud med rund hånd om det er virtuelt, en blomst, mad  eller ved jævnlige telefonopkald.
”Nu sænker Gud sit ansigt over jorden.”
FADERVOR
VELSIGNELSE