1. søndag efter påske

Video af andagt 1. søndag efter påske, Tranderup Kirke

Prædiken til 1.s.e. påske i Tranderup.

Ved øpræst Pia Vandrup

Teksten til i dag handler om tilgivelse og om at få en ny chance. Og om at genfinde kærligheden.

Vi er forbi påsken med al dens gru langfredag og Jesu opstandelse påskesøndag.

Langfredag var alle disciplene slået med rædsel og kun få turde blive og overvære Jesu korsfæstelse. Men også Jesu discipel Peter, som ønskede at gå gennem ild og vand for Jesus blev overmandet af rædsel, og tre gange nægtede han at kende til Jesus. Og han fortrød det bitterligt.

Men Jesus giver sig til kende for disciplene efter sin opstandelse og scenen er nu sat, hvor Jesus er i samtale med Peter.

Peter får nu en ny chance.

”Elsker du mig”? Spørger Jesus tre gange. Og tre gange bekræfter Peter sin kærlighed til Jesus.

Jeg læste et sted et citat, at det værste er, hvis vi ikke har noget sted at rette vores kærlighed imod - at ingen vil tage imod vores kærlighed. At vi ikke bliver regnet for værdifulde nok til, at mennesker vil kendes ved os.

Det er tankevækkende, men jeg tror der er gemt en stor sandhed i udtalelsen. Tingene bliver vendt på hovedet, og pludselig bliver det ikke kun vigtigt, at vi modtager kærlighed, men også, at vi får lov til at give kærlighed. At der er mennesker, vi kan række vores kærlighed ud til, og at mennesker vil tage imod.

Kærligheden kan være hjemløs. Vi kan føle, at vi har så meget at give, men ingen at give det til. Ingen vil tage imod. Det kan være sønderlemmende.

Sådan tror jeg, at Peter følte det. Han var sønderknust over, at han havde svigtet Jesus og havde mistet formålet med sit liv. Hvor skulle han rette sin kærlighed hen? Hvad skulle han, hvis han ikke var værdig til at gå ud med budskabet – det glædelige budskab om Jesu opstandelse. Om lysets sejr over mørket.

Og så er det, at Jesus indleder samtalen med spørgsmålet: Peter elsker du mig”? Og tre gange får Peter mulighed for at udtrykke sin kærlighed til Jesus. Hvilken gave, hvilken tilgivelse.

Jesus rækker hånden ud og slår en streg over fortiden. Men ikke kun det. Peter får en opgave stillet: ”Vogt mine lam, vær hyrde for mine får og sidst men ikke mindst: vogt mine får”.

Peters kærlighed får ikke lov til kun at svæve frit i luften, men han får et sted at rette sin kærlighed hen imod – alle dem, som kommer til tro. Hans kærlighed til den Jesus, som snart ikke længere vil være til stede hos disciplene, kan han nu give videre til de mennesker omkring sig.

Det er en tillidserklæring. Ikke kun oplever Peter tilgivelse og ingen bebrejdelse, men Jesus finder ham værdig til at betro en mægtig opgave – at være med til at beskytte dem, der tager imod budskabet.

Og det er kernen i evangeliet om Jesus. Tilgivelsen, kærligheden.

Jesus siger ofte til mennesker: dine synder er dig forladt. Det vil sige, at vi hver dag, ja hver time, hvert minut får en ny mulighed - en ny chance til at genoprette, hvor vi har fejlet. Men ikke kun det.

Vores kærlighed bliver regnet for noget. Og Jesus viser os, at ikke kun er vi elskede, men han regner os værdige til at give kærlighed til andre.

Så lad os i dag være store nok til ikke kun at give kærlighed ud men også være åbne for at modtage de andres kærlighed.

AMEN.